Opskriften giver ca. 20 stk.

Dej:

75 g smør

1 ½ dl vand

1 dl stuetempereret yoghurt naturel eller andet surmælksprodukt

2 tsk. dansk honning

1 tsk. salt

25 g gær

100 g grahamsmel

Ca. 300 g hvedemel

 

Fyld:

1 rulle gedeost

Frisk rosmarin

10 stk. cherrytomater

Hakkede mandler

Flydende dansk honning

Evt. lidt flagesalt

1½ time

SMÅ HORN MED GEDEOST OG HONNING

  • Smelt smørret i en gryde og hæld det i en skål.
  • Tilsæt vand, yoghurt, dansk honning og salt og rør det sammen.
  • Smuldr gæren i blandingen og rør det sammen – fx i en røremaskine.
  • Rør først grahamsmel i og ælt herefter hvedemel i lidt efter lidt, til dejen er smidig og slipper kanterne.
  • Dæk skålen med film eller et viskestykke og sæt den til hævning et lunt sted i 45 min.
  • Slå dejen sammen og rul den ud i to cirkler på ca. 30 cm i diameter.
  • Hver cirkel skæres herefter ud i 10 trekanter.
  • Læg lidt gedeost, rosmarin, ½ cherrytomat og hakkede mandler på den tykke ende af trekanten og hæld lidt flydende dansk honning ovenpå.
  • Drys evt. med en smule flagesalt – hvis du er til den salte side.
  • Rul hornene sammen fra den tykke ende.
  • Læg hornene på en bradepande og lad dem efterhæve 15 min. under et viskestykke.
  • Pensl hornene med sammenpisket æg.
  • Bages i en 190 grader varm ovn (varmluft) i ca. 15 min.
  • Serveres lune.

Opskrift: Lene Væsel  (indsendt til opskriftskonkurrencen 2020)