4

Lam 

8 stk. lammekoteletter med fedtkant 

2 spsk. olivenolie

1 fed hvidløg

1 stilk rosmarin, bladene herfra

salt og peber

 

BBQ marinade   

1,5 spsk. dansk honning

1,5 spsk. brun farin

1 tsk. røget paprika

2 spsk. HP sovs

4 dråber tabasco

1 spsk. engelsk sovs

1 spsk. sherryeddike

1 fed hvidløg, knust

1,5 dl tomatpure

2 spsk. god ketchup

saften af 1/2 citron

1 dl vindruekerneolie

salt og peber

 

Bagte tomater

600 g små solmodne tomater – f.eks. Cherrytomater 

1 lille spsk. dansk honning

1 spsk. balsamico

1 fed hvidløg, knust

2 stilke timian, bladene herfra

1/2 dl god frugtig olivenolie

salt 

 

Oliven vinaigrette  

1 dl frugtig olivenolie

1/2 dl god balsamico

2 tsk. dansk honning

2 spsk. groft hakkede sorte oliven uden sten – Jeg elsker Taggiasche oliven

salt og peber

 

Andet

300 g solmodne tomater – Gerne forskellige sorter

1 glas syltede piquillos (syltede spanske røde peberfrugter)

blomsterkarse eller rucola

lidt løgringe

salt og peber

GRILLEDE LAMMEKOTELETTER MED HONNING BBQ & SALAT AF BAGTE TOMATER, PIQUILLOS & OLIVEN VINAIGRETTE

Tag kødet ud fra køl 20 minutter før brug. Hak hvidløg og rosmarinbladene fint og kom det i en lille skål med olivenolien. Rids fedtkanten på lammekoteletterne og pensl dem overalt med hvidløgs/rosmarinolien og krydr med salt og peber. Varm herefter grillen op til omkring 225 grader. Sæt kødet på højkant på fedtsiden og grill det gyldent og sprødt. Grill herefter kødet på hver side et par minutter, alt efter kødets tykkelse. Pensl nu koteletterne overalt med BBQ-marinaden og grill herefter kødet yderligere 2-3 minutter på hver side. Pas på at BBQ-marinaden ikke branker. Lammet skal steges rosa. Træk til slut koteletterne fra varmen og lad dem trække i 5 minutter inden de serveres. 

 

BBQ-marinade

Pisk alle ingredienser grundigt sammen med undtagelse af vindruekerneolien. Pisk herefter vindruekerneolien i marinaden lidt efter lidt, helt på samme facon som var det en mayonnaise. Juster til slut smagen med salt og peber. Denne marinade kan holde sig op til en uge på køl. Vær dog opmærksom på at der så ikke skal tilsættes knust hvidløg.

 

Bagte tomater

Vask, afdryp og halvér tomaterne. Beklæd en bageplade med bagepapir. Pisk dansk honning, balsamico, hvidløg, timian og olivenolie sammen til en marinade. Pensl tomaterne med marinaden og krydr dem med salt. Bag dem herefter i ovnen i 4 timer ved 90 grader. Ved servering skal de blot have stuetemperatur.

 

Oliven vinaigrette

Rør alle ingredienserne sammen i en passende skål og smag til med salt og peber. Opbevares på køl.

 

Andet

Skær stilken ud af de solmodne tomater, skær dem i kvarte og krydr dem med en smule salt og peber. Dræn olien fra de syltede peberfrugter og skær ligeledes disse i mindre stykker.

 

Servering 

Fordel lammekoteletterne på fire tallerkner. Anret herefter de bagte tomater, friske tomater, syltede peberfrugter samt løgringe dekorativt omkring koteletterne. Afslut med blomsterkarse samt et par skefulde oliven vinaigrette.

 

Opskrift: Thomas Herman.