Bøf
1 stk. mørbrad
Timian
Hvidløg
Olie, smør, salt og peber
Sauce bordelaise
Afpuds af mørbraden
2 stk. løg kvartes
3 stilke rosmarin
6 stilke timian
3 fed hvidløg
1,5 liter demi glace
Bibrød (dvs. pollen som bierne har lagret i celler i vokstavlerne)
Pommes Hasselback
6 stk. bagekartofler
1 pk. smør
Maldon salt
Salat
6 stk. hjertesalat
1 stk. æble
1 stk. peberfrugt
Salt og peber
Mormordressing
1 dl ymer
2 dl fløde
Smages til med dansk honning og citron.
Bøf
Afpuds mørbraden.
Sauce bordelaise
Afpuds fra mørbraden brunes hårdt af i en gryde med løg, hvidløg, rosmarin og timian. Mjøden tilsættes, flamberes og koges ned til halv mængde. Demi glace tilsættes og det hele reduceres til halv mængde. Saucen sigtes og smages til og jævnes eventuelt.
Inden servering tilsættes bibrød.
Pommes Hasselback
Bagekartoflerne skrælles og halveres på den lange led. Der snittes riller næsten hele vejen igennem og i rillerne kommes smørskiver i ca. hver tredje. De drysses med maldon salt og sættes i en gastro. Bages i ovn ved 150 grader i ca. 45-60 min.
Salat
Hjertesalaterne halveres på langs, skylles og steges af på en pande, krydres med salt og køles af inden servering. Æble og peberfrugt skæres i små brunoise (små tern) og drysses over salaterne inden servering.
Mormordressing
Ymer og fløde piskes sammen i en skål, smages til med dansk honning og citron. Hældes over hjertesalaterne inden servering.
Opskrift: Kim Hymøller.